Nordfynsspillene modtager priser til Musical Awards 2025

Vi havde en vild fest i lørdags sammen med alle vores venner fra de andre fynske scener. En fest som Musical Awards stod for.
Aftenen var præget af sammenhold, fælles glæde og begejstring, latter, sang, optræden, det fineste tøj og fejring af alt det der gav os energi og plads til begejstring i 2025 på scenerne.
ET STORT TILLYKKE TIL ALLE – MED EN TOTAL GODKENDT PRÆSTATION I 2025. DET GÆLDER ALLE FORAN OG BAG SCENEN!
Den 30 Januar mødes alle medvirkende og frivillige til opstart på sommerens forestilling Skammerens datter 2.
Alle fotos fra dagen kan ses på Musical Awards facebookside.

ÅRETS BIROLLE 2025

Nordfynsspillene kunne gå stolt hjem med en statuette for ÅRETS BIROLLE – som Astrid Skriver Bjørnø Lorentzen modtog for sin rolle som Henriette i Charles Tante.

ÅRETS Kostumer 2025

Vores kostumer tiltrak sig ligeledes stor opmærksomhed. Vi har en relativ lille sygruppe på Nordfynsspillene på hele 4 personer, hvor Lone Ekstrand, Kis Bech, Bertha Tharking og Charlotte Rasmussen Hansen sad bag maskinerne. Og deres arbejde blev belønnet med ÅRETS KOSTUMER.

Årets ildsjæl 2025

Når vi nu nævner Bertha – så fik hun også en anerkendelse for hendes store arbejde hos Nordfynsspillene – som ÅRETS ILDSJÆL. 

Talentprisen 2025

Sidst, men ikke mindst så havde Thor Hansen – som også havde en betydelig stor rolle i sommers under Charles tante – sat sit præg ved juryen. Sammen med 3 andre fra fyn modtog han prisen som ÅRETS TALENT.