Audition

d. 6. og . 7. december 2021

Ørkebygaard, Otterup

Mandag den 6. og tirsdag den 7. december afholder Nordfynsspillene audition på sommerens musical

"Skammerens Datter".

 

Det foregår begge dage på Ørkebygaard i Otterup fra kl. 15-21.

Vi skal bruge cirka 40 medvirkende i alt af begge køn og alle aldre, heraf ca 10 børn. ​

Ørkebygaard, Ørkebyvej 11, 5450 Otterup

 

Tilmeld dig via formularen nederst på siden. 

OM FORESTILLINGEN
Skammerens Datter havde premiere på Østre Gasværk i 2012. Den er skrevet af Thomas Høgh, Lasse Aagaard og Sune Svanekier som også har skabt Jordens Søjler, Den Evige Ild og Von Scholten, ligesom to af de tre var med til at skabe Atlantis. Musicalen er baseret på romanen af samme navn af Lene
Kaaberbøl. 
 
Skammerens datter handler om Dina, der er datter af en skammer. En skammer kan se det, du skammer dig over, når de ser dig i øjnene. Derfor lever skammeren ofte udstødt. Da fyrsten i Dunark bliver myrdet, må først skammeren og siden Dina rejse dertil for at finde ud af, hvad der er sket. De bliver hvirvlet ind i et farligt komplot og magtkampe mellem Dragens og Ravnens slægt. Hun møder den unge fyrstesøn Nicodemus, der føler sig som en fiasko, og den fattige Rosa, der ikke vil stjæle, som hendes
bror befaler hende. Hun får også hjælp af den vise Mester Maunus og Frk Petri, der har en lille kro. 
 
Det bliver en eventyrmusical for hele familien med store optrin, en god historie, smukke sange, stagefight og en kæmpe drage! 

 


OM FORLØBET
Hvis du kommer med i Skammerens Datter har vi en ”hilse på” aften i januar. Ellers begynder prøverne ca. 1. april. Der vil være scene- og danseprøver onsdage og korprøver torsdage. Der vil også være enkelte weekendprøver. Omkring Skt Hans går vi i opløb og har prøver næsten dagligt frem mod
premieren tirsdag den 5. juli. Så spiller vi 10 forestillinger, så der er god tid til at holde sommerferie bagefter. 


OM AUDITION 
Hvis du ønsker at være med, skal du udfylde skemaet her på siden. Så vil du blive inviteret til at komme en time en af de to dage. Her vil du først: 

  • Skulle lære en kort koreografi i en gruppe af ca otte. Vi forventer ikke, du lærer den perfekt på kort tid, men ser på, hvordan du bevæger dig og om du synes, det er sjovt. 

  • Synge en sang alene foran panelet.

  • Hvis du går efter en af de større roller, vil du få udleveret en kort tekst, du kan kigge på. Vi forventer ikke, du lærer den udenad.

 


ROLLER OG SANGE:
Her er nogle af de roller, der er med i Skammerens Datter, som du kan gå efter. Samt hvilke sange der skal synges til audition. Du kan høre sangene længere nede på siden, hvor du også finder noder hertil. 


DINA

Skammerens Datter, hovedperson. Mange sange, meget prøvetid. Spillealder 12-20. Det kan både være en stor pige og en ung kvinde, der får rollen. Det beslutter panelet, når vi har set alle ansøgere.
AUDITIONSANG: Se Mig I Øjnene

MELUSSINA

Skammeren. Mor til Dina. Voksen kvinde. God sangstemme. Dramatisk rolle. Mellemstort parti. 
AUDITIONSANG: Skammerens Datter

 
ROSA

Dinas veninde. En del sange. Fyrig, retfærdig, stædig. Stor rolle. Spillealder 12-20. Det kan både være en stor pige og en ung kvinde, der får rollen. Det beslutter panelet, når vi har set alle ansøgere. 
AUDITIONSANG: Se Mig I Øjnene
 
FRU PETRI
Ejer en lille kro. Hjælper og støtter Dina. Lidt sang. Mellemstor rolle. Moden kvinde. 
AUDITIONSANG: Skammerens Datter


DAMA LIZEA
Drakans mor. Dragekvinde. Hemmelig, sælsom, fornem. En moden kvinde. Lidt sang. Mellemstor rolle. 
AUDITIONSANG: Skammerens Datter
 
NICODEMUS
Fyrstesøn. Drukkenbolt og taber, men forsøger at ændre sit liv. Dinas ven. En del sang, stagefight, stor rolle. Ung mand. 
AUDITIONSANG: En Ven Er En Ven
 
DRAKAN
Adelsmand fra Dunark. Af drageslægten. Hemmelighedsfuld, virker flink. Voksen mand. Sang. Stor rolle med stage fight. 
AUDITIONSANG: Ravnen Og Dragen
 
MESTER MAUNUS

Nicos gamle, vise hjælper. En klog, ældre mand. Mellemstor rolle. Noget sang. 
AUDITIONSANG: Ravnen Og Dragen
 
VÅBENMESTEREN. 
Våbenmester i Dunark. Soldat og kriger. Voksen mand. Sang. Mellemstor rolle. Stagefight. 
AUDITIONSANG: Ravnen Og Dragen
 
AUN
Rosas bror. En opportunistisk tyran. Lidt sang. Stagefight. Mellemstor rolle. Ung mand. 
AUDITIONSANG: En Ven Er En Ven/Ravnen Og Dragen


Herudover er der en række mindre roller samt stort ensemble. Der vil være kor, spillescener, stage fight, og nogle vil skulle styre dragen. 


Hvis du ikke søger en af ovenstående roller kan du frit vælge mellem de fire nedenstående sange. Hvis sangene virker for uoverskuelige, så er du også velkommen til at synge ”Jeg ved en lærkerede”.

Find noder og hør sangene herunder.

SANGE OG NODER

Her finder du noder til sangene. Klik på titlen og noderne åbner i en ny fane. 

Skammerens Datter

Se mig i øjnene

Ravnen og Dragen

En ven er en ven

Skammerens Datter
Se Mig I Øjnene - Audition cut
Ravnen Og Dragen - Audition cut
En ven er en ven

DET KREATIVE TEAM

Instruktør: Jesper Nielsen Jesper er til daglig leder af MusicalTalentSkolen Nyborg og er desuden den ene halvdel af podcasten Apropos Musical. Skammerens Datter er Jespers femte produktion på Nordfyn efter Evita, Shrek, Cats og Legally Blonde.

 

Koreograf: Thea Boel GjerumThea er uddannet fra PAS i Gøteborg og spiller i denne sæson med på Det Ny Teater i Spillemand på en Tagryg og Oliver! Thea arbejder desuden som underviser og koreograf og har tidligere koreograferet Starlight Express på Nordfyn.

Kor og Vocal Coach: Johan BergJohan er uddannet fra PAS i Gøteborg og har en master fra Royal Academy of Music i London. Johan arbejder især som underviser og korleder og har tidl. arbejdet på bl.a. Elite Teater. Johan var også korleder på Cats på Nordfyn.

Orkesterleder: Kristoffer NybyeKristoffer er til daglig studerende ved Syddansk Musikkonservatorium. Kristoffer har spillet med i mange professionelle musicalorkestre, senest Atlantis. Kristoffer er en meget benyttet orkesterleder ved musicals, bl.a. på Elite Teater. Kristoffer stod også for orkestret på Legally Blonde.

252702193_2002087053302124_7092467148174726008_n_edited.jpg