Sommerforestillingens adresse:

Stadionvej 50

5450 Otterup

 

Virksomhedsadresse:

Nordfynsspillene

Horsebækvej 39

5450 Otterup

 

Scenekunst på Nordfyn

Tlf. 60 13 71 77

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon

Verdens mest elskede musical, som du aldrig har set den før!

Cats er en af verdens med sete og elskede musical. Den spillede over 20 år uafbrudt både i London og på Broadway. Den er aldrig lavet som ren amatøropsætning i Danmark, og det er kun anden gang i verden, at den skal spilles udendørs!

London, 1939. I en baggård mødes ”the jellicle cats” til det årlige bal, hvor de vælger én kat, der skal reinkarneres og have et nyt liv. Mødet ledes af den gamle kat, Old Deutoronomy. En efter en aflægger de audition – Jenny Anydots, Gus, Skimbleshanks m.fl. – og kattene overvejer de forskellige kandidater. Grizzabella, som ingen af de andre kan lide, vil også prøves, men mobbes ud. Kattene er lige ved at vælge Gus, den gamle teaterkat, da Old Deuteronomy kidnappes af Macavity. Old Deuteronomy trylles tilbage af Mr. Mistofeles. Han forlanger at kattene lytter til Grizzabelle, og da de har hørt hendes sang (Memory) vælger de hende.

Når vi alligevel tør binde an med denne musicalklassiker, så er det fordi, vi kommer til at gøre det på vores egen måde. Indrømmet, Cats har ikke en stor, kompliceret historie, og derfor bliver den ofte ignoreret lidt. Men faktisk er det en smuk og rørende fortælling om reinkarnation, tilgivelse, og et festligt galleri af skønne karakterer. Vi vil dyrke den fortælling, så det bliver en mere dramatisk opsætning.

Cats har jo også sine kritikere, som mener, at den kommer til at ligne en gymnastikopvisning i Spandex fra 80'erne. Det er vi ikke helt uenige med dem i. Derfor vil vi forsøge at løfte denne tidløse fortælling og dens musik og danse ind i den 21. århundrede i respekt for at teksterne, de bygger på, er skrevet i London i 1939. Alt dette skulle gerne give publikum en helt ny oplevelse af denne skønne klassiker.

Igen i år spilles forestillingen på det grønne område ved siden af Otterup Hallen. De nye omgivelser gør der muligt for os, at opstille publikumspladserne som tribuner, så udsigten til scenen bliver meget bedre, lige meget hvor du sidder.

Forestillingen spiller 2.-12. juli 2019.