Teaterskolen
Stjernefrø

Vi sår og spirer.
Vi leger og lærer.

Hvad er Stjernefrø?

Stjernefrø er læring gennem leg, teori og praksis. Vi tror på, at alle kan lære at spille teater og skuespil, og at man altid kan lære mere og blive bedre, uanset ens niveau! Ved Stjernefrø fokuserer vi på den enkelte elev, hvor eleven gennem holdundervisning vil forbedre sine evner til at spille en rolle, både på en scene og på en skærm.

Man vil lære at bruge sit stemmeleje, sin krop og sin mimik, og udvikle sine evner til at indstudere og behandle sine replikker – alt sammen mens vi har det sjovt! Undervisningen fordeler sig over 2 sæsoner. Man kan starte op enten efterår eller forår.. Man melder sig kun til en sæson ad gangen. 

Tilmelding er åben nu til begge sæsoner. 

Deltagelse kræver ud over undervisningsprisen på 400 kr. pr. sæson + medlemskab af Nordfynsspillene – 300 kr. for et helt år (Sept – Aug).

Underviser

Caroline Hartmann

… har været en del af Nordfynsspillene siden 2016, både som skuespiller på Ungdomsscenen og i Sommerspillet, senest har hun været koreograf Ungdomsscenen og instruktørassistent på Sommerspillet, og nu er hun også underviser på Nordfynsspillenes helt nye Teaterskole Stjernefrø! Hun har selv spillet teater diverse steder på Fyn siden hun var helt lille, bl.a. er hun en del af H. C. Andersen Paraden i Odense, og hun tog sin 10. klasse i USA på en Performing Arts High School’s Academy of Fine Arts. Caroline har altid haft fokus på at skabe et positivt læringsmiljø og hun vægter altid tryghed, venner og sjov højst.


Holdbeskrivelser 24/25

Drama 1: 1. – 2. klasse
Tid: Tirsdag kl. 16:30 – 17:25

Holdbeskrivelse: Er du nysgerrig på teater og skuespil, eller har du prøvet en smule før og har lyst til mere, og går du i 1. – 2. klasse? Så er dette hold for dig! Vi lærer gennem teori, teaterlege, små øvelser og altid med hjælp fra hinanden i trygge rammer.

Alle hold har 1 forestilling per sæson.

Pris: 400 kr. pr. sæson

Drama 2: 3. – 6. klasse (Øvet)Tid: Tirsdag kl. 17:30 – 18:25

Holdbeskrivelse: Er du nysgerrig på teater og skuespil, eller har du prøvet en smule før og har lyst til mere, og går du i 3. – 6. klasse? Så er dette hold for dig! Vi lærer gennem teori, teaterlege, små øvelser og altid med hjælp fra hinanden i trygge rammer.

Alle hold har 1 forestilling per sæson.

Pris: 400 kr. pr. sæson

Tilmelding

SÆSON:

Efterårssæson start (første uge): Uge 34

Efterårssæson slut (sidste uge): Uge 50

Forårssæson start (første uge): Uge 2

Forårssæson slut (sidste uge): Uge 19

FERIER (Holder lukket):

Efterårsferie: Uge 42

Juleferie: Uge 51, 52, 1

Vinterferie: Uge 7

Påskeferie: Uge 16

Sommerferie: Uge 20 til 34

SÆT KRYDS I KALENDEREN:

Efterårssæson afslutningsshow:

Prøver lørdag d. 14/12 + 15/12, Forestilling søndag d. 15/12

Forårssæson afslutningsshow:

Prøver lørdag d. 10/5 + 11/5, Forestilling søndag d. 11/5

Nærmere info om ovenstående shows sendes løbende via mail.